23948sdkhjf

Sliktrolden i Viborg begæret konkurs

Butikken har ikke betalt 19.000 tilbage til en tidligere medarbejder, og nu erklærer HK Sliktrolden konkurs.
19.000 kroner er tilsyneladende for stor en økonomisk mundfuld for slikbutikken Sliktrolden, der ligger i Viborg.

I hvert fald har Sliktrolden ikke betalt det beløb til en tidligere ansat, som butikken skylder for feriepenge og overarbejde, skriver Viborg Folkeblad .

Retten afgjorde ellers 10. marts, at butikken ganske rigtigt skyldte den tidligere ansatte de penge.

Derfor har HK nu begæret butikken konkurs.

- Vi har ikke andre muligheder. Man har forsøgt via både mail, brev og telefon at komme i kontakt med Sliktrolden, men da pengene ikke gik ind ved starten af denne uge, har vi været nødt til at gå i gang med en konkursbegæring, siger Marianne Aaris Andersen, sagsbehandler for den tidligere ansatte og byrådsmedlem for Socialdemokraterne.

Sliktrolden, der er ejet af Ashoqullah Yousefi, har også tidligere været indblandet i uheldige sager blandt andet om dårlig hygiejne og dårlige arbejdsforhold.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094